Hvad venter vi på?

Doherty Threshold

Fasthold brugerne med hurtig feedback

Brugeroplevelse og hastighed hænger tæt sammen. Og her kommer The Doherty Threshold ind i billedet - en regel, der kan forvandle dine digitale produkter fra frustrerende til fantastiske.

Hvad er Doherty Threshold?

Doherty Threshold er opkaldt efter forskeren John Doherty, der fastslog, at for at fastholde brugere, skal dit system reagere på deres handlinger inden for 400 millisekunder. Kort sagt, hvis din app eller hjemmeside ikke reagerer hurtigt nok, risikerer du at miste brugernes interesse og tålmodighed.

Hvorfor er det vigtigt i UX design?

Tænk på de gange, du har klikket på noget og ventet... og ventet... og ventet. Den irriterende oplevelse kan føre til, at brugeren simpelthen giver op. I dagens hurtige verden er ingen villige til at spilde tid. Derfor er det vigtigt for UX designere at forstå og implementere Doherty Threshold for at sikre en sømløs og hurtig brugeroplevelse.

Sådan bruger du Doherty Threshold i dit design

1. Giv dine brugere en hurtig feedback

Mange processer i dit system vil tage mere end 400ms. Også når du har optimeret hastigheden. Så hvad gør du?

Jo. Du optimerer på perceived performance. Altså den hastighed, som brugeren oplever.

Så når dit system skal tygge lidt længere på informationerne, så skal du sørge for at give en tydelig feedback til brugerne, der fortæller dem, at de har foretaget den korrekte handling.

Det kan du eksempelvis gøre ved tydeligt at ændre tilstanden i en knap med det samme den bliver klikket. Og ikke først når formularen er sendt hele vejen gennem systemet.

2. Brug loaders og spinnere for at indikere, at noget sker.

  • Implementer progress barer for længere processer.
  • Forudindlæs data

Hvis du ved, at brugeren sandsynligvis vil klikke på noget, kan du forudindlæse de nødvendige data. Eksempel: Netflix forudindlæser ofte de første sekunder af en video, så afspilningen starter med det samme.

3. Giv din bruger noget andet at lave imens de venter

Nogle gange tager ting lang tid. Også selvom du bygger systemet bagved helt perfekt.

Og hvad gør du så?

Et ofte brugt trick er at præsentere dine brugere for noget andet.

Er du nogensinde blevet præsenteret for et citat, fun fact eller måske en mindre quiz, når du ventede på at din app blev helt indlæst?

Det er designet for at fastholde dig indtil systemet er helt indlæst.

4. Optimer indlæsningshastigheder

Og så kommer vi ikke uden om det. Du kan lave mange krumspring, men det allermest afgørende er stadig: Hastighed.

Er dit produkt bare langsomt, så har du et problem.

Så prioriter ressourcer til at hastighedsoptimere dit setup.

Det er eksempelvis:

  • Brug caching og asynkron databehandling.
  • Komprimer billeder og filer.
  • Minimer brugen af tunge scripts.

Eksempler på Doherty Threshold, som du helt sikkert kender

Tænk på apps som Instagram og Facebook. Når du liker et billede eller poster en kommentar, sker det straks. Det er ikke tilfældigt – det er Doherty Threshold i aktion. Disse platforme har finjusteret deres systemer til at reagere lynhurtigt på brugerinput, hvilket holder os engagerede og tilfredse.

Det vigtigste, du skal tage med dig

Doherty Threshold handler om mere end bare hurtighed. Det handler om at forstå, hvordan vi kan skabe en intuitiv og tilfredsstillende oplevelse for vores brugere. Ved at sikre, at dine applikationer reagerer hurtigt, kan du forbedre brugerengagementet og reducere frafald. Så næste gang du designer, husk: 400 millisekunder kan gøre en verden til forskel.