Confirmation Bias

Når du leder efter de svar, der bekræfter det du tror på

Confirmation Bias kan oversættes til bekræftelses bias. Det beskriver menneskets tendens til at opsøge svar og informationer, der matcher det, som vi allerede tror på.

Det sker ikke bevidst. Men vi har en tendens til at lytte lidt bedre efter det, der giver os selv ret.

Og det er et problem, når du skal træffe beslutninger.

Her ser du Confirmation Bias i praksis

Der er tre typiske steder, hvor vores adfærd er påvirket af Confirmation Bias. Det er:

  • En forudindtaget søgning – vi leder efter informationer, der passer til det, som vi tror på.
  • En forudindtaget tolkning – vi skævvrider tolkningen af neutrale informationer, så de passer ind i det vi tror på.
  • En skævvrædet hukommelse – vi husker kun de ting, der passer med vores egen tro.

Det skal du huske på, når du designer produkter

Confirmation Bias påvirker både vores evne til at træffe beslutninger om de produkter vi designer og vores brugeres oplevelser af det samme produkt.

Så eksempelvis vil du kunne ramme helt skævt i forhold til målgruppen, hvis du træffer beslutninger ud fra dit eget billede af verden.

Men brugerne vil samtidig også favorisere løsninger, der matcher deres eget billede af verden.