Papiret stirrer tomt tilbage på dig.
Cursoren blinker anklagende.
“Skriv nu noget … skriv nu noget … skriv nu noget.” Messer du desperat.
Presset stiger. Ordene bremser brat op. Fingrene famler febrilsk over tastaturet.
Du prøver med enkelte ord. Måske bliver det en sætning? Nej. Du sletter det.
Igen.
Og igen.
Et lille neon-skilt blinker dit baghoved. Ordet skriveblokade toner sig frem. Og jo hårdere du prøver, jo mere ramler du bare ind i den massive, hvide mur. Dit dokument er tomt.
Hvad gør du?
Jeg skriver selv som en vigtig del af mine arbejdsopgaver. Artikler, afrapporteringer, statusopdateringer til sociale medier og en lind strøm af nyhedsbreve.
Her får du 11 af de tricks, jeg bruger, når ordene klumper sig fast for mig.
Men først: Hvorfor får du skriveblokader?
Hvorfor får du skriveblokader?
Der er tre ting, der går igen, når skriveblokaden kommer luskende. Det er:
- Dårlig timing: Skrivearbejde kræver fokus. Ord placerer sig ikke bare på magisk vis i en fortryllet rækkefølge, når du placerer fingrene på tastaturet. Gode tekster kræver tid, ro og ordentlige forhold.
- Når jeg ikke rigtig vil: Tekster handler ikke kun om at kunne skrive. Det handler også om at ville. Ville slå røven i sædet. Ville komme videre. Ville knokle, selvom det virker som verdens mest lunkne lille skribleri, du har gang i. Og nogle dage, der kæmper vilje mod dig.
- Frygten for at skrive noget bræk: Det her er den værste. Den jeg har kæmpet hårdest med. Det der usynlige pres, du banker dig selv i gulvet med. Skal alle ord være perfekte, står du midt i en umulig mission. Er du rigtig heldig, så kommer ordene bare lidt sløvt ud over rampen. Ordene begynder først for alvor at flyde for mig, når jeg husker på, at det at skrive tekster er en proces.
Du kan heldigvis gøre meget for at rydde forhindringerne af vejen og drøne ud af starthullerne med dine tekster.
Her får du 11 forskellige metoder og værktøjer – jeg selv bruger – når jeg skal bryde skriveblokaden:
11 tips til at bryde din skriveblokade
Her får du 11 ting, du kan prøve af, hvis du har svært ved at prikke hul på dine tekster. Jeg bruger dem selv. Så selvom du ikke får en stor videnskabelig redegørelse, der fortæller hvorfor de virker, så får du til gengæld mine erfaringer fra 10 års forsøg på at få styr på – og forbedre – min skriveproces.
1. Skriv med slukket skærm
Den blanke skærm er frygtindgydende. Cursoren blinker utrætteligt på første linje. Du skriver et ord. Måske to. Sletter det igen. Og teksten kommer ikke rigtig nogen vegne.
Den sorte skærm er din ven. Og nem at afprøve.
Fremgangsmåden er rørende simpel:
Trin 1: Sluk din skærm.
Trin 2: Skriv i minimum 10 minutter. Hænderne forlader aldrig keyboardet og orden skal strømme frem. Også selvom du får skrevet noget volapyk.
Du skal skrive. Også selvom du bare konstaterer: “Skærmen er sort.”
Den sorte skærm sikrer, at du ikke konstant forholder dig til ordene. Så du ikke hele tiden tvivler og redigerer dig selv helt væk i usikkerheden. Nu kommer der faktisk ord ud. Du producerer noget.
Og nej. Det er ingen pulitzerpris, du ser på, når du tænder skærmen igen. Det er første skridt på vejen. Så du slipper fri af det forbistrede blanke papir. Teksten er startet.
Teknikken er også kendt som Freewriting. Det har jeg bygget et (gratis) værktøj til her.
2. Sluk for mail, telefon og alt andet i 25 min. og lav intet andet (Pomodoro-teknikken)
Det er nemt at blive distraheret. Alt for nemt. Smartphone, e-mail og sociale medier er kun et enkelt fingerstrøg væk. Og hvis du kæmper lidt med din tekst, så er der intet nemmere end at bruge de næste 25 minutter på Facebook.
Og så gik der jo tid med det.
Jeg har et andet forslag til dig: Brug de 25 minutter med en teknik, der hedder Pomodoro.
Pomodoro-teknikken handler helt kort om, at du stiller et ur til at tælle ned i 25 minutter. Og i den periode må du ikke gøre andet end at arbejde på din tekst.
Går du i stå midt i de 25 minutter. Så kig lige ud i luften. Eller op i loftet. Men begynd ikke på noget andet end din tekst.
Det kan være forbavsende svært at fokusere 25 minutter straight i starten. Men du kan hurtigt træne dig op.
Og din evne til at fokusere er vigtig. Så du bliver god til at slå den bløde bagdel ned i sædet. Og få det gjort.
Klik her – så får du en grundig guide til pomodoro-teknikken. Eller læs om, hvordan du kan bruge pomodoro, når det ikke handler om at skrive.
3. Skriv om hvad som helst
Har du svært ved at få hul på den der super vigtige rapport, der lurer ude i horisonten. Så er det måske en idé bare at få noget ned. Hvad som helst. Hvis du har svært ved at få hul på din tekst om latinamerikanske dansetraditioner, så skriv noget helt andet.
Måske kan du i første omgang følge det gamle Charles Bukowski citat: “Writing about a writers block is better than not writing at all.”
For det er det, som det handler om. At du kommer i gang. Og så er det ikke altid så vigtigt, hvad du skriver om.
4. Skriv først og strukturer indholdet bagefter
Du skriver. Sletter. Skriver lidt. Sletter. Den indre skolelærer med den røde rettepind lurer i baghovedet. Og det er som om, det bare aldrig bliver perfekt. Ordene begynder at holde sig selv tilbage, fordi du gerne vil gøre det rigtigt første gang.Men gode tekster bliver sjældent til i ét eneste første hug. Mine gør ihvertfald aldrig.Gode tekster skal redigeres frem. Derfor kan det være en rigtig god ide at skrive alt, hvad du ved om emnet ned i et dokument. Øv dig i at glemme den perfekte form. Du skal bare have ordene ned.
Så kan du redigere dig til en Pulitzerpris senere.
5. Få en god mundfuld frisk luft
Brænder bukselommerne under dig. Og har du siddet for længe på stolen. Så begynder hjernen at køre fast.Hvis der er flow i dine arbejdsopgaver, så kender du måske følelsen af, at du kan fortsætte uden afbrydelser i en uendelighed.Men hvis du virkelig var i flow, så sad du nok ikke limet fast til den her tekst, vel?
Jeg er ikke stor fan af overspringshandlinger. Jeg elsker til gengæld bevidste tilvalg af pauser og breakout sessions. Tid til at få tankerne et helt andet sted hen. Genoplad hjernen. Ryste rastløsheden ud af kroppen.
Og der er frisk luft helt fantastisk til at cleare hovedet og gå til opgaverne med fornyet styrke.
6. Start med en brainstorm
Det er ikke altid det enkelte ord, der er en barriere. Hvis du sidder fast med en tekst, så har du typisk et emne, som du kender på forhånd. Hvis du ikke ved noget om emnet, du skal skrive om, så er du ikke skriveblokeret. Så er du løbet tør for viden, idéer og inspiration. Og så er problemet noget andet.
Stil dig selv den opgave at lave en brainstorm på emnet. Få fat på en tyk pen, en god blank væg og en bunke post-its. Hvis du også kan finde en at brainstorme med i 10 minutter, så er det rigtig godt.
Og så kan du ellers gå i gang med at skrive ord og sætninger ned, der popper op på din nethinde, når du tænker på emnet. Det giver dig mulighed for at begynde at arbejde med teksten på en anden måde end foran det hvide lærred.
Har du nogen at sparre med undervejs, så opdager du hurtigt, at I står og siger ting, som du nærmest ordret kan genbruge i artiklen. Fordi I skaber en naturlig, fri og associerende dialog omkring emnet.
Og igen er det vigtige, at du begynder at få konkrete ord og veje at gå ud fra. Så bliver det nemlig hurtigt nemmere at forbinde de mange post-its til konkrete bidder af tekst.
7. Stil dig selv de spørgsmål teksten skal svare på
Spørgsmål er fantastiske, fordi de guider dig på vej. Det er ikke sikkert, at din tekst skal ende med at svare direkte på spørgsmålene. Men det bryder den ellers store opgave at skrive en tekst om slowjuicere op i mindre bidder ala:
- Hvad er en slowjuicer?
- Hvad er forskellen på en juicer og en slowjuicer?
- Hvem får glæde af en slowjuicer?
- Hvilke forskellige slowjuicere er der på markedet?
- Hvor meget koster en slowjuicer?
Og så er du i gang. Nu har du ordene griflet ned. Og så er det bare lettere at skære dem til, udvide dem og flytte rundt på dem.
8. Skriv rundt om din tekst
Uden at skrive artiklen skal du skrive alt det, du gerne vil have din læser skal vide efter at have læst teksten. Hvad skal læseren lære?Det er ofte vores søgen efter struktur fra første tasteslag på computeren, der skærper presset og kickstarter følelsen af, at du konstant støder panden mod en mur.
Bryd ud af strukturen og prøv at starte med noget som så simpelt som en hel fri association ud fra startsætningen:
“Jeg vil gerne fortælle at…”
9. Brug dine hænder til noget andet (LEGO, perler, tegne)
Du oplever det måske kun sjældent, men du er som menneske ret fantastisk til at aktivere din fantasi, når du bruger dine hænder.
Det er ikke lige noget, der er fokus på i folkeskolen.
Men det kan virkelig gøre underværker, når du sidder fast og står overfor en irriterende problemstilling. De fleste mennesker tænker simpelthen bedre, når de har noget mellem deres fingre. Det er ikke en øvelse, hvor du skal bygge teksten som legohus eller andre relativt abstrakte lege. Du skal simpelthen bare sætte dig ned og lege med det. Lav en perleplade eller sæt LEGO-klodser sammen. Det får dine tanker til at glide på en anden måde. Og pludselig dukker nye vinkler op i dit hoved.
10. Vent med korrektur, finesse og flot opsætning
Hvis du kunne se mit første udkast til den her artikel, så var der egentlig ikke grund til at skrive meget mere omkring det her tip. Jeg sidder mindre og mindre fast i mit arbejde, fordi jeg bliver bedre og bedre til at skrive uden overhovedet at vurdere, hvad det faktisk er, der rammer papiret.
Det kræver selvfølgelig, at du redigerer og finpudser din tekst senere. Men når skriveblokaden rammer, så er det ofte, fordi du overtænker formulering, ærgrer dig over et par slåfejl og kæmper med opsætningen af artiklen, før du overhovedet er i gang med at skrive.
11. Skriv ud fra en model
Det helt blanke papir er skræmmende uanset, om det er en side i din notesbog eller tekstdokumentet på skærmen foran dig. Jeg opdagede på et tidspunkt, at jeg blive hurtigere til at komme i gang med tegninger, noter og diverse skriblerier i min notesbog, når jeg startede alle sider på samme måde. Jeg startede simpelthen med at tegne en ramme på siden. Rammen indeholdte sidetal, dato og en kort beskrivelse af min placering. Så var jeg i sving.
Det samme er udgangspunktet for det her tip.
Der findes et hav af modeller, som du kan skrive ud fra. Nogle er målrettet nyhedsartikler, andre fortællinger og nogle helt tredje er skåret skarpt til e-mail marketing.
Hvilket skelet du vælger skal selvfølgelig passe nogenlunde til det resultat du ønsker. Men det vigtige er, at du med en solid model for opbygningen af teksten undgår den helt blanke skærm, der stirrer så faretruende tilbage på dig.
Nu har du en ramme, du bare skal fylde ud skridt for skridt.
I virkeligheden er der en fælles faktor ved alle de her tips. Det handler om starte en lille bevægelse, hvor du producerer noget. Om det så er en Pulitzerprisvindende politisk artikel eller en ordentlig omgang vrøvl, der er resultatet. Det er lige meget. Det vigtige er, at du kommer i gang og holder dit momentum.
Du kan eksempelvis prøve PAS-modellen her.
Hvad er dit hemmelige trick til at prikke hul på ordballonen?
Okay. Det var de 11 tricks, jeg har samlet sammen som dem, der virker for mig. Håbet er selvfølgelig, at de også virker for dig. Men jeg er også klar til at prøve nye ting af, næste gang fingrene låser sig fast og tastaturet står ubarmhjertigt stille.
Skyd dit bedste trick til at få prikket hul på ordballonen afsted til mig her.