PAS-modellen er skabelon, du kan bruge igen og igen, når du skriver tekster.
Specielt, når de tekster skal give dig et resultat.
PAS er en forkortelse for:
- Problem
- Agitate
- Solve
Tre trin, som du kan bygge din tekst ud fra, så du får din læser til at gøre noget.
- Problem: Fortæl om et problem, din læser kender.
- Agitate: Gør problemet tydeligt ved at beskrive de ubehagelige følelser problemet giver din læser.
- Solve: Server løsningen på problemet.
Præsenter problemet
For at skrive tekst, der giver respons, så skal du forstå de problemer som den ideelle læser står overfor. Det er kernen i god copywriting.
Så beskriv problemet, så det maler sig tydeligt frem på nethinden for din læser. Så det føles som om, at du stiller direkte ind i den indre monolog din læser har kørende i sit hoved.
Det handler helt grundlæggende om at få læseren til at identificere sig med teksten afsender (dig).
Agitate: Få det til at gøre ondt
Du har præsenteret problemet. Hvilket betyder at din læser føler sig set. Og du har fundet et sted, hvor det gør ondt. Nu er det tid til at tale til følelserne. Et såkaldt emotionelt pres.
Det kan lyde som at hælde salt i det sår, du lige har fundet. Men det er en hårfin balance. Skruer du for meget op, så læseren bliver overvældet. Din læser kender allerede problemet, så du skal bare prikke til følelsen.
Solve: Server løsningen
Nu er det blevet tid til at gøre alting godt igen.
Nu står du klar med løsningen. Din løsning. En løsning, der er lige præcis den lettelse, som din læser drømmer om lige nu.
Derfor virker PAS-modellen
PAS-modellen er enkel. Det er tre trin. Og de er hamrende effektive.
PAS-modellen fungerer så godt, fordi den tvinger dig til at fokusere på et stort problem for din læser og trigge deres følelser.
Det kan lyde usympatisk, men pointen er at skabe følelsen: "Det er præcis sådan jeg har det. Og jeg er træt af at have det på den måde."
Men det viser læseren, at du forstår hende. Og det får din løsning til at virke mere oplagt.
For det sidste trin er vigtigt. Du skal servere en løsning.
Eksempler på PAS-modellen
Jeg har fundet en stribe uddrag fra tekster, hvor PAS-modellen bliver brugt effektivt. Tjek dem ud her.
Fra artiklen: Sådan laver du en content plan, du rent faktisk bruger
Forestil dig det her: Ups, det er mere end en uge siden, du sidst har skrevet et blogindlæg. Din dårlige samvittighed rammer dig. Du har intet.Ingen ideer på post its. Ingen gemte overskrifter i din notesbog. Intet.
Du googler desperat efter sjove ideer. De mest almindelige spørgsmål. Måske et par inspirerende artikler hos konkurrenten.
Stadig intet.
Du er ikke alene. Mange tekstforfattere, bloggere og content managers har stået med håret i den samme postkasse.
Men i dag har jeg en god nyhed til dig.
Du kan undgå det bøvl. Og svaret er en content plan.
Indledning fra artikel med råd til at slippe tristhed
Der er dage, hvor alt virker håbløst. Leverpostejsdage, hvor alt føles gråt i gråt.
Nogle gange går tristheden over af sig selv. Andre gange har du brug for lidt hjælp til at komme videre.
Her har du 10 tips til, hvordan du håndterer din tristhed bedst muligt.
Læs hele artiklen her