Et godt mål er som et godt kompas. Det hjælper dig med at finde retningen. Og det holder dig på sporet, når det begynder at blæse.
SMART-modellen er et af de mest brugte værktøjer i projektledelse, når det gælder om at omsætte ambitioner til handling – og få dem realiseret. Det gælder både, når du sætter mål med dit team, og når du laver mål for dig selv.
I artiklen her dykker vi ned i, hvordan du arbejder konkret med modellen, og hvordan du får dine mål til at give mening – både på papiret og i praksis.
Hvad er SMART-modellen?
SMART er et akronym, hvor hvert bogstav står for et kriterie, dine mål bør opfylde:
-
S: Specifikt – hvad vil du helt konkret opnå?
-
M: Målbart – hvordan ved du, at du er i mål?
-
A: Attraktivt – hvorfor er det her vigtigt for dig?
-
R: Realistisk – kan det overhovedet lade sig gøre?
-
T: Tidsbestemt – hvornår skal det være opnået?
Sådan bruger du SMART-modellen
Lad os tage dem ét for ét – og gøre dem lidt mindre støvede end i de fleste managementbøger.
Specifikt: Skær mål ud i pap
Et mål som “jeg vil være den bedste leder” lyder da meget godt. Problemet? Det er fluffy som candyfloss. Hvad betyder det egentlig?
Prøv i stedet:
“Jeg vil hæve medarbejdernes tilfredshed med 3 procentpoint til næste års måling.”
Her har du et konkret pejlemærke – og det giver dig noget at handle på.
Målbart: Hvornår er du i mål?
Et mål uden klare succeskriterier er som en skattejagt uden kort. Du skal kunne svare klart på: Hvornår har jeg nået det?
Målbare kriterier er vigtige, også selvom dit mål er blødt. For eksempel:
“Jeg vil føle mig mere tryg i rollen som facilitator” → “Jeg vil gennemføre tre faciliteringsopgaver med feedback fra deltagerne inden 1. juni.”
Attraktivt: Vil du det her – eller bør du det?
Motivation er brændstof. Hvis dit mål primært lever, fordi din chef sagde det, så går det galt på de hårde dage.
Du skal kunne mærke, hvorfor det er vigtigt. Du skal ville det – ikke bare burde det.
Et spørgsmål du kan stille dig selv:
Hvad er det bedste, der sker, når jeg når mit mål?
Realistisk: Drømme er gode – men planer er bedre
Selv ambitiøse mål skal tage afsæt i virkeligheden. Det handler ikke om at sænke barren – men om at have styr på terrænet.
Spørg dig selv:
-
Har jeg de rette ressourcer og kompetencer?
-
Hvilke barrierer kan komme i vejen?
-
Kan jeg fjerne eller minimere dem?
Et realistisk mål er ét, du faktisk har en reel chance for at nå. Ikke nødvendigvis uden sved på panden – men uden at brænde ud på vejen.
Tidsbestemt: Sæt en dato – og gør den virkelig
“Snart”, “om lidt” og “på et tidspunkt” er sløje deadlines. Når du sætter en specifik dato, ændrer det din tilgang.
“Jeg vil sende mit udkast til rapporten inden tirsdag den 12. kl. 15:00.”
Det skaber både retning og momentum. Og det gør det lettere at dele arbejdet op i bidder – og følge op.
Hvorfor overhovedet sætte mål?
Fordi mål:
-
Giver dig fokus
-
Øger din motivation
-
Gør det lettere at sige ja (og nej)
-
Forvandler ideer til konkrete handlinger
Mål hjælper dig med at vælge, hvad du vil gå efter – og hvad du med god samvittighed kan lade ligge.
Hvorfor skal du bruge SMART-modellen?
Mange mennesker sætter mål. Få når dem.
SMART-modellen tvinger dig til at blive konkret. Den hjælper dig med at skelne mellem det du virkelig brænder for og det du bare har lyst til. Og den får dig til at forholde dig til både virkelighed og motivation.
Sagt på en anden måde:
SMART gør dine mål så skarpe, at du kan bruge dem som løftestænger – ikke bare som pynt i PowerPoint.
Men det vigtige er måske slet ikke, om du når dit mål
Okay, her kommer lidt modstand til hele ideen om målsætning:
For det handler måske slet ikke om at nå dit mål.
Det lyder lidt skørt – men hæng på.
Pointen er, at et godt mål først og fremmest skal sætte dig i gang. Det skal få dig til at rykke, eksperimentere og lære. For når du begynder at bevæge dig, så sker der noget. Noget magisk, faktisk.
Du får øje på nye muligheder, du ikke kunne se fra startlinjen. Du opdager kompetencer, du ikke anede, du havde. Og nogle gange lander du et sted, der er endnu federe end det, du troede, du ville.
Et mål er ikke bare en destination. Det er et startskud. En dør, der står på klem og siger: “Kom, vi ser hvor det fører hen.”
Og så er det faktisk mindre vigtigt, om du ender lige der, du troede. Det vigtige er, at du kom i gang.
Sådan finder du målet bag dit mål
Ofte er det mål, vi sætter os, bare toppen af isbjerget. For det, du virkelig ønsker at opnå, ligger nedenunder.
Et lille hack:
Stil dig selv spørgsmålet “Hvorfor?” mindst fem gange i træk.
Jeg vil gerne skrive en artikel User Experience Design. Hvorfor? For at dele min viden. Hvorfor? Så andre får glæde af mine erfaringer. Hvorfor? Fordi jeg savner følelsen af at bidrage. Hvorfor? Fordi det gør mit arbejde meningsfuldt. Hvorfor? Fordi jeg vil være stolt af det, jeg laver.
Når du har målet bag målet, bliver det lettere at holde motivationen oppe – også når det er svært.
SMART-mål og coachende ledelse
SMART-modellen er ikke bare et redskab til selvledelse. Den er guld værd i udviklingssamtaler og coachende dialoger.
Når du sætter mål med dine medarbejdere, kan SMART være med til at:
-
Skabe fælles forståelse
-
Gøre abstrakte ønsker konkrete
-
Følge op på en klar og motiverende måde
Hvem fandt på SMART-modellen?
Fun fact: SMART blev første gang beskrevet af George T. Doran i 1981. Mange kender den fra coaching-verdenen – især i sammenhæng med GROW-modellen.